Græsslåmaskiner

Er du på udkig efter en ny græsslåmaskine, men mangler inspiration og tips til at vælge den rigtige model?

Her på siden finder du information om en lang række plæneklippere fra flere brands og af forskellige typer og modeller.

Find den græsslåmaskine, der passer bedst til din plæne og til dine ønsker om model, og bestil online med det samme. Find aktuelle tilbud her!

Græsslåmaskine

Som haveejer har du brug for en græsslåmaskine, så du kan holde græsplænen flot og velholdt. Inden du vælger plæneklipper, bør du overveje, hvilken maskine der er den rette til dit behov og temperament.

Skal det være en gammeldags håndskubber, der samtidig giver god motion, eller er du mere til den komfortable havetraktor eller måske den moderne robotplæneklipper – eller noget helt andet? Måske leder du efter en enkel og billig græsslåmaskine, eller en maskine i god kvalitet og med mange funktioner? Mulighederne er mange, og hver græsslåmaskine har sine egne fordele. Læs med, og vælg den rigtige græsslåmaskine.

Hvilken græsslåmaskine skal jeg vælge?

Inden du foretager den endelige beslutning i valget af plæneklipper, er der fem spørgsmål, som du passende kan stille dig selv:

  • Hvor stort er græsplænens areal?
  • Hvordan er plænens indretning?
  • Hvor meget tid har du til rådighed?
  • Hvor meget tid vil du bruge på vedligeholdelse?
  • Hvilke ønsker har du til mærke og model?

Plænens størrelse

Græsplænens størrelse har stor betydning for dit valg af græsslåmaskine. Til den lille kolonihave er den klassiske håndskubber perfekt, mens en havetraktor er mere velegnet, hvis plænen er på flere tusinde kvadratmeter. Til plæner der ligger midt imellem er der flere muligheder, som vi kommer ind på herunder.

Hvordan ser din have ud?

En anden vigtig parameter er udformning og indretning af haven. Hvis du har en stor og regulær plæne, er du næsten frit stillet i valget, og her vil en robotplæneklipper eller en benzindrevet model i mange tilfælde være velegnet.

Hvis der en mange bede, niveauforskelle og måske endda flere forskellige græsarealer kan valget falde på en mindre og lettere akku-model, som let kan løftes og flyttes.

Hvor lang tid vil du bruge på at slå græs?

Hvis du slapper af, når du arbejder i haven, og det ikke betyder så meget, hvor lang tid det taget at slå græs, er en manuel græsslåmaskine måske det rette valg. Hvis du derimod foretrækker at sidde i skyggen med en god bog, kan du med fordel vælge en robotplæneklipper, der stort set klarer sig selv.

Vedligeholdelse af plæneklipperen

Heldigvis kræver græsslåmaskiner ikke den helt stor vedligeholdelse, men der er alligevel forskel på, hvilken type du vælger. De elektriske og batteridrevne plæneklippere kræver næsten ingen vedligeholdelse. De skal skylles for snavs og renses for indtørret græs, men ellers er der ikke megen vedligeholdelse.

Benzindrevne modeller kræver en smule mere vedligeholdelse. For at motoren kan fungere optimalt, skal du skifte motorolie minimum en gang om året, og du skal rense benzinfilteret for små stykker græs og blade.

Havetraktoren er den model, der kræver mest vedligeholdelse. Medmindre du selv kan skrue lidt på maskinen, vil det i mange tilfælde være en god idé, at få traktoren serviceret på et værksted og dermed sikre en lang levetid og en driftssikker brug.

Særlige ønsker til brand

Endelige er der mange, der har særlige ønsker til fabrikat og måske endda en særlig model, og som blot er på udkig efter et sted at finde den eksakte model til den bedste pris. Hvis du hører til denne kategori, så har du allerede besluttet dig, og du kan hoppe direkte videre til vores tilbudssektion. Her kan du sortere på pris og brand og finde vores bedste priser – Vi har en række gode tilbud på plæneklippere her.

Hvis du endnu ikke har besluttet dig, eller hvis du mangler lidt mere information til at vælge den græsslåmaskine, der passer bedst til dig, så fortvivl ikke. Vi har samlet lidt ekstra gode tips om forskellige typer af græsslåmaskiner og populære modeller til dig.

Forskellige typer af græsslåmaskiner

Som udgangspunkt findes der 6 forskellige typer græsslåmaskiner:

  • Håndskubber
  • Benzindrevet
  • Elektrisk 230 V
  • Batteridrevet
  • Robotplæneklipper
  • Havetraktor

Her kan du se fordele og ulemper ved de forskellige typer.

Håndskubber

De gammeldags håndskubbere blev opfundet i 1820’erne, og som en af de få maskiner har den ikke ændret sig meget siden lanceringen. Håndskubberen egner sig godt til mindre græsplæner, eller til dig der gerne vil have god motion og klippe græsset på den mest miljøvenlige facon.

Håndskubberen er stort set vedligeholdelsesfri, og en håndskubber i god kvalitet holder næsten uendeligt længe. Medmindre du har rigtig god tid, er håndskubberen ikke den mest ideelle løsning, hvis plænen er mere end et par hundrede kvadratmeter.

Se alle håndskubbere

Benzin

De benzindrevne græsslåmaskiner har i mange år været den foretrukne model hos mange haveejere. Benzinklippere er utroligt stærke, og du mærker ikke, hvis græsset er blevet lidt for højt. Hvis du vælger denne model, skal du leve med støj fra motoren og udgifter til benzin og vedligeholdelse.

Du kan vælge mellem den almindelige rotorklipper og en cylinderklipper. Rotorklipperen er den billigste og den mest almindelige, og derfor et oplagt valg. Cylinderklipperen er en håndskubber med motor, som mange mener giver et flottere klipperesultat.

Se alle benzinplæneklippere

Elektrisk 230 V

En anden populær plæneklipper er 230 V modellerne, der har indbygget elmotor, der drives af strøm fra stikkontakten. Elmotoren er støjsvag, og du generer ikke naboerne, når du slår græs med denne type græsslåmaskine. Ud over almindelig rengøring er der ingen vedligeholdelse af de elektriske plæneklippere.

Ulempen ved de elektriske plæneklippere er, at du er begrænset af afstanden til stikkontakten. Hvis du har en stor græsplæne eller kun få udvendige stikkontakter, skal du have fat i en meget lang forlængerledning. Med denne model skal græsslåningen planlægges, så du ikke skal krydse ledningen mere end nødvendigt.

Se alle elektriske græsslåmaskiner

Batteri

Moderne batteriteknologi har gjort det muligt at udvikle batteridrevne græsslåmaskiner, som har strøm nok til at klippe en nogenlunde stor plæne. Hvis plænen er for stor til, at den kan klares på en enkelt opladning, må du vente til batteriet er klar igen eller alternativt købe to batterier.

En stor fordel er den næsten lydløse drift, og muligheden for at slå græs uden hensyntagen til stikkontakter og benzinstationer. Hvis græsset er blevet for langt, kan batteriklipperen dog få problemer med motorkraften, og batteriet bliver hurtigere tappet for strøm.

Se alle batteridrevne græsslåmaskiner

Robotplæneklipper

Robotplæneklipperen er det nyeste skud på stammen. Hvis du gerne vil automatisere græsklipningen så meget som muligt, er dette løsningen for dig. Robotten kan indstilles til at køre på bestemte tidspunkter af døgnet, og den kører selv tilbage til ladestationen for at genoplade batteriet, eller hvis det begynder at regne.

Hvis du vælger en robotplæneklipper, er din græsplæne altid klippet i den højde, du ønsker, og plænen ser altid fin og velholdt ud. For at robotplæneklipperen ved, hvor den skal køre, skal der trækkes et afgrænsningskabel rundt om plænen. Det vil kræve lidt justering hen ad vejen, men du kan sagtens selv trække kablet.

Se alle robotplæneklippere

Havetraktor

Havetraktoren er for dig med den ekstra store græsplæne. Havetraktoren er særdeles kraftfuld, og her kommer du aldrig til at mangle motorkraft, selv ved den største plæne. Alt efter model kan havetraktoren bruges til flere andre haveprojekter samt til snerydning og fejning.

Den største ulempe ved havetraktoren er den forholdsvis høje pris. Pengene kan dog være godt givet ud, og havetraktorens store klippebredde og enorme motorkraft vil spare dig meget tid og mange kræfter. Havetraktoren skal helst kunne stå i tørvejr, når den ikke bliver brugt, og som minimum vinteren igennem.

Se alle havetraktorer

Funktioner og tilbehør

Ud over de forskellige typer af græsslåmaskiner har de enkelte modeller varierende funktioner, som du også med fordel kan forholde dig til. Mange funktioner er særdeles anvendelige, mens andre er komfortfunktioner, der gør brugen af græsslåmaskinen lettere eller det endelige resultat flottere.

Opsamler

Græsslåmaskiner med opsamler, samler det afklippede græs i en beholder bag på maskinen. Fordelen ved opsamleren er, at du slipper for totter af afklippet græs på plænen. Totterne lukker for sol og luft til græsset, og kan på længere sigt potentielt skade græsplænen. Desuden er der stor risiko for at afklippet græs bliver slæbt ind i huset og sætter sig på gulve og i tæpper.

Med opsamleren får du en helt ren græsplæne, men til gengæld skal du efterfølgende skaffe dig af med græsaffaldet. Når du kører med opsamler, skal du helst klippe græsset jævnligt. Hvis græsset er meget langt eller meget vådt, vil opsamleren stoppe til og kræve jævnlig tømning.

Bioklip

Hvis du vælger en græsslåmaskine med bioklip, skal du ikke bruge opsamler. Ved hjælp af en særlig klippeteknik, bliver græsset klippet i ganske små stykker, som falder ned på jorden blandt græsstråene.

De små stykker græs tilfører jorden naturlig næring, som skaber en bedre vækst, der får græsset til at se sundere og mere grønt ud. Det sunde græs vil have en naturlig beskyttelse mod ukrudt og mos, og bioklip er derfor med til at minimere behovet for ukrudtsmidler og sprøjtegifte.

Selvkørende

Til større plæner kan det være en fordel, hvis du ikke selv skal skubbe græsslåmaskinen rundt. En selvkørende plæneklipper trækker selv hjulene rundt, så du i princippet kun skal styre maskinen rundt i haven.

Hvis plænen ikke er så stor, og du har mange vendinger, eller hvis du skal uden om mange blomsterbede, kan den selvkørende funktion være en smule irriterende. På de fleste plæneklippere aktiveres funktionen ved at holde et håndtag inde, så du altid kan slippe håndtaget og selv skubbe græsslåmaskinen rundt om bede og andre forhindringer.

Klippebredde

Klippebredde henviser til den bredde, som græsslåmaskinen kan klippe. Hvis du har en stor plæne, vil en stor klippebredde betyde, at du ikke skal gå så mange gange frem og tilbage for at klippe hele plænen. Kraftige græsslåmaskiner, som f.eks. benzinmodellerne, har ofte en større klippebredde end elektriske og batteridrevne modeller.

Robotplæneklippere har typisk en meget sparsom klippebredde, men da robotten kører i mange timer ad gangen, har det ikke den store betydning.

Motorkraft

Græsslåmaskinens motorkraft har betydning i forhold til plænens størrelse, og hvor ofte du klipper græs. En kraftig plæneklipper klipper hurtigere, og selvom græsset er blevet lidt for langt, er der ingen problemer med, at den hakker eller går i stå.

Til de mindre græsplæner kan du gå på kompromis med motorkraften. Ved de helt små plæner er det endda ofte lettere med en lille og handy græsslåmaskine, der er lettere at vende med. Græsslåmaskiner med lav effekt kræver, at du klipper græsset ofte, så det ikke bliver så langt mellem hver klipning.

Populære brands

Der findes en del forskellige producenter af græsslåmaskiner og havetraktorer, og en del af dem kender du med garanti i forvejen. De ”gamle” og velrenommerede brands står ofte som garant for kvalitet og brugervenlighed, men mange nyere mærker gør arbejdet lige så godt.

Mange brands, der tidligere har været kendt for produktion af batteridrevet håndværktøj, er kommet på banen med mange lækre græsslåmaskiner. De moderne og kraftige batterier har gjort det muligt at producere plæneklippere, der klipper med samme høje standard som traditionelle modeller.

Nogle af de mest populære mærker er:

  • Gardena – Elektrisk, batteri og robotplæneklippere
  • Stiga – Elektrisk, batteri og benzin
  • Texas – Elektrisk, batteri og benzin
  • Bosch – Elektrisk, batteri og robotplæneklippere
  • AL-KO – Håndskubbere, elektrisk, batteri, benzin og robotplæneklippere
  • Makita – Elektrisk, batteri og benzin
  • MTD – Elektrisk, benzin og havetraktor
  • Worx – Batteri og robotplæneklippere

Der findes flere andre brands, som også kan være interessante, og du kan se alle mærker herover.

Aktuelle tilbud på græsslåmaskiner netop nu

Det store udvalg i forskellige modeller bevirker, at det er let at finde gode tilbud på græsslåmaskiner. Og vi har gjort det endnu lettere for dig at overskue de mange tilbud, der findes på markedet. Her ser du en lang række af billige græsslåmaskiner af forskellig type, som er på tilbud hos landets webshops lige nu.

Der kommer løbende nye tilbud til, og vi opdaterer priserne jævnligt, så du hurtigt kan danne dig et overblik over mulighederne.

Når du klikker ind på hver model, kan du læse mere om specifikationer og features, så du kan sidde hjemme i ro og mag og udvælge den græsslåmaskine, der passer bedst til dit behov. Alle modeller kan bestilles online, så du slipper for køen i byggemarkedet og den besværlige transport til hjemmet.

Copyright 2024 - Pilanto Aps
Se det mest populære inden for græsslåmaskiner og find de bedste tilbud.
Læs mere og sammenlign priser her!